Hovedprojekt

Et gennemarbejdet hovedprojekt er sammen med arbejdsbeskrivelsen en slags køreplan for byggeriet. Denne fase er en af de vigtigste, inden byggeriet kan gå i gang.

I denne fase skal man beslutte, under hvilken entrepriseform byggeriet skal udføres.

Læs mere under entrepriseform

Som hovedregel kan man sige, at jo mindre gennemarbejdet et projekt er, jo lavere vil de indkomne bud også være. Dette er faktisk ikke en fordel, fordi det kan få økonomiske følger i form af flere og større ekstraregninger. Dvs. prisen på byggeriet alligevel ender med at få budgettet til at skride.

Ved større eller mere komplicerede byggerier er det nødvendigt med et hovedprojekt, hvor der fx tegnes på detaljer i endnu større mål, således at håndværkerne kan se, hvordan de skal udføre de vigtige bygningsdetaljer.

Tegninger

Hovedprojektet er målsatte tegninger normalt i mål 1:50, der præcist angiver byggeriets størrelse i plan, snit og facader. Herudover bør der være detaljer af nøglepunkter som fx tagfod (der, hvor gesims og tag støder sammen), skorstenspibe m.m. i større mål, typisk i mål 1:20 eller 1:10. Bad og køkken samt specielle indretningsdetaljer bør også være tegnet i mål 1:20. Placering af el- og vvs-installationer som fx radiatorer, el-udtag m.m. indtegnes på en plantegning.

Arbejdsbeskrivelse

Med til hovedprojektet hører en arbejdsbeskrivelse, der er et skriftligt dokument, der udførligt fortæller om materialer og udførelsesmetoder samt beskriver de lovpligtige normer og standarder, der skal overholdes undervejs i byggeriet. Arbejdsbeskrivelsen beskriver også grundlaget for kontrakten med håndværkeren.

Arbejdsbeskrivelsen er et vigtigt og omfattende redskab, der garanterer, at byggeriet udføres med de valgte materialer og på den bedste håndværksmæssige måde. Man kan ikke være for grundig med at beskrive, hvilket arbejde, der skal udføres og på hvilken måde. Selv sømafstanden bør beskrives, så man er sikker på, at håndværket udføres med den forventede kvalitet. Men selvom arbejdsbeskrivelsen er meget nøjagtig, vil der altid være noget, som man har glemt eller ikke har forudset – sæt derfor altid en sum af til disse ting.

Læs mere under byggebudget

Den bydende håndværker kender ikke hverken huset eller tankerne bag byggeriet. Der er ikke nogen gængs opfattelse af, hvad et bræddegulv er! Fx hvor brede eller tykke er brædderne, hvilken længde, hvor mange knaster må der være, skal det udføres med synlig, skjult sømning eller skruning og i hvilken træsort? Her er der god grobund for misforståelser både udførelses – og prismæssigt, med mindre det er specificeret helt præcist.

Selvom man bruger myndighedsprojektets tegninger til at bygge efter, kan det anbefales at få udført en arbejdsbeskrivelse. Udgiften til en sådan beskrivelse er ofte hurtigt tjent ind igen, da man undgår misforståelser mht. kvalitet, pris og unødige udgifter til ekstraarbejder.

Se eksempel på og uddrag af en arbejdsbeskrivelse

Arbejdsbeskrivelsen danner grundlag for tilbudslisterne, der er de lister, som håndværkerne skal nedskrive deres priser på, og som igen danner grundlag for den endelige forhandling med den eller de håndværkere, der vinder arbejdet.

Læs mere om tilbudslister under udbudsfasen

trappe

Eksempel på en detailtegning af et nyt jerngelænder til en bevaringsværdig ejendom.

5 VIGTIGE PUNKTER:

  1. Jo mere udførligt materialet til hovedprojektet er, jo mere nøjagtige vil de indkomne tilbud for byggeriet være.
  2. Sørg for, at sætte midler af til uforudsete ting samt forglemmelser – ingen arbejdsbeskrivelse kan blive 100 % komplet!
  3. Forlang i udbudsbrevet, at alle håndværkere skal besigtige ejendommen, inden de afgiver deres tilbud.
  4. Sæt tid af til en forhandlingsrunde med de vindende håndværkere – dette er næsten altid nødvendigt.
  5. Husk at tilrette budgettet, når priserne er indkommet og forhandlet på plads med den vindende håndværker, så der er styr på økonomien.