Hvilken entrepriseform skal man vælge?

Når man skal have udført selve byggeriet, er de fem mest brugte entrepriseformer:

Fagentreprise, hvor man entrerer med flere forskellige håndværkere, der hver især er ansvarlige for netop deres entreprise, fx tømrerarbejde og elektrikerarbejde. Husk, at det i dette tilfælde er bygherren, evt. ved hjælp af en rådgiver, der har ansvaret for koordineringen. Til gengæld skal man ikke betale en hovedentreprenørs avance på underentreprenørernes arbejde. Denne model er derfor god ved mindre byggesager, hvor der ikke er så meget at holde styr på.

Fagentreprise er velegnet til arbejder på fredede eller bevaringsværdige bygninger, som typisk kræver meget høj håndværksmæssig kvalitet. Ved fagentreprise kan bygherren sikre sig, at den enkelte håndværker hører til de dygtigste på sit felt. Ved større byggerier vil det ofte kunne betale sig at hyre en professionel rådgiver (ikke nødvendigvis den arkitekt, der har stået for projekteringen!) til at stå for byggestyringen, når der anvendes fagentrepriser.

Hovedentreprise, hvor det er en hovedentreprenør, der står som den ansvarlige. Hovedentreprenøren har så nogle underentreprenører, der kun refererer til ham. Tilbuddet vil i dette tilfælde være lidt dyrere, da hovedentreprenøren indregner en avance for at tage sig af al koordinering. Disse penge er dog godt givet ud ved et større byggeri, da man undgår en del af en til tider tidskrævende byggepladskoordinering. Hovedentreprise vil typisk være at foretrække, hvis man ikke har tilknyttet en rådgiver under udførelsen. Man skal dog som ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus være opmærksom på, at man ikke så let kan styre, hvem der anvendes som underentreprenører, da hovedentreprenøren som regel vil vælge den billigste. Der kan derfor opstå diskussioner om det ønskede kvalitetsniveau.

En tredje model er totalentreprise, der ofte benyttes af professionelle eller institutionelle bygherrer som fx ejendomsselskaber. Totalentreprenøren står for både projektering og udførelse. Entrepriseformen vil i de allerfleste tilfælde ikke være aktuel for den private ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus.

Et fjerde alternativ er, at man på et tidligt tidspunkt i planlægningen, fx allerede under myndighedsfasen, indgår en aftale med en håndværker om en form for partnering, hvor bygherre og håndværker og evt. rådgiver tilpasser projekt og pris til hinanden. Denne model kan kun anbefales, hvis man har arbejdet sammen med håndværkeren tidligere og kender hans kvalitetsniveau.

Overslag eller regningsarbejde er en femte måde at entrere med en håndværker på. Håndværkeren giver, inden arbejdet påbegyndes, en overslagspris og tæller derefter sine timer indtil overslagsprisen er nået. Fordelen er, at håndværkeren ikke er nødt til at helgardere sig på samme måde som ved et fast tilbud. Til gengæld kan det være meget svært at styre tidsforbruget, og modellen vil derfor ofte kræve nogle klare prioriteringer undervejs, hvis budgettet skal holde. Modellen kan for private bygherrer kun sjældent anbefales.