Kontrakt med rådgivere

Kontraktligt er det som regel enklest, at fx arkitekten tager ingeniøren ind som underrådgiver, dvs. at man som bygherre kun skal indgå aftale med arkitekten, som så selv indgår aftale med ingeniøren. Bygherren indgår hermed en såkaldt totalrådgiverkontrakt.

Ved afgrænsede opgaver, som fx udførelsen af et dispositionsforslag (skitseprojekt) er en skriftlig accept af rådgiverens tilbud tilstrækkelig, hvis det er noteret på rådgiverens tilbud, at det følger ABR89 (Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand).

Ved større og mere komplicerede byggerier, hvor rådgiveren skal deltage gennem hele forløbet, bør man altid bede rådgiveren udfærdige en decideret rådgiverkontrakt, hvor rådgiverens og bygherrens ydelser præciseres. Både bygherre og rådgiver kan indføre et utal af særbetingelser og fravigelser fra ABR89 i en sådan kontrakt, og man må derfor fra sag til sag vurdere behovet for disse. Sørg for, at rådgiveren afsætter en tilstrækkelig stor del af sit honorar til udførelsesfasen. Det vil altid være en god idé at lade en advokat gennemse kontrakten, inden man skriver under.

Hvis en rådgiver står for hovedprojekteringen, skal han også stå til ansvar for bygherrens budget iflg. de ydelsesbeskrivelser, som rådgivernes brancheforeninger har udarbejdet. Viser det sig, at det billigste tilbud fra håndværkerne er for dyrt i forhold til budgetteret (og falder udenfor et aftalt udsving), skal rådgiveren omprojektere gratis, indtil projektet kan udføres indenfor det givne budget, hvis bygherren forlanger det. Det hedder også at projektere under budgetansvar.

Det skal også fremgå af rådgiverkontrakten, at rådgiveren varetager bygherrens forpligtelser med koordinering af sikkerhed og sundhed under projekteringen.

Se mere under arbejdsmiljølovgivningen